Over mange ting. Nogle gange meget om ting der foregår i Blogland, andre steder på nettet osv.
Jeg har gjort mig mange tanker før om Bloglandet, bla her og her.
Og. Nu. Gør jeg det igen ;)
Eller. Det er nu ikke helt rigtigt. For. Det handler ikke om selve Bloglandet, men noget mange af os er en del af, nemlig Amio.
Jeg har selv oprettet en butik - ikke med stor succes, men lad nu det ligge ;) (Jeg er jo bare en amatør)
Jeg syns det er en rigtig fin side, med mange virkelige lækre ting, der findes virkelig mange dygtige mennesker derude - og Bloglandet huser også mange af dem - flotte sager, de damer (Ja, det er dig, jeg mener) ;)
Men mine tanker omkring netop den side er:
At de af jer, som i stor (måske lidt mindre) grad bruger jeres kreativitet som levebrød, må være godt og grundig trætte af at jeres ting bliver kopieret. Altså! Jeg ved godt, at det jo er det vi (ja, jeg gør det i stor grad) allesammen gør, på en ene eller anden måde.
MEN! Der hvor jeg syns det er rigtig ærgerligt, er når en af jer får en drøngod ide til et smykke, et tæppe, en taske eller hvad ved jeg, derefter kreerer den, og sætter den til salg på Amio - og så går der 2 dage, så er der 27 til salg, fordi andre (og jeg siger ikke det er forkert at efterligne) har snuppet ideen.
Og så er det bare, at jeg tænker - det er sgu da træls (igen på godt jysk) at man ikke kan tage æren for sit gode arbejde, fordi det så hurtigt bliver kopieret.
Det gør det bare så svært at lave noget unikt...
Og igen. Måske er det bare mig, der er snæversynet og dømmende! Jeg ved det ikke. Det er faktisk ikke min mening. For jeg gør det jo også selv, altså efterligner....
Hvad tænker I ?
Tænker jeg for meget ? Er det bare "the name of the game" ? Eller er I, hånden på hjertet, lidt trætte af at blive kopieret ?
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletFint indlæg Therese.
SvarSletDet ER er problem - og noget man bliver nøden til at være bevidst om.
Det er selvfølgelig lidt naivt - men jeg tror, at man bliver nøden til at stole på, at langt de fleste mennesker har en vis pli og stolthed til ikke direkte at kopiere andres ting - men blive inspireret og lave sine egne versioner.
Det er desværre ikke altid tilfældet - og jeg synes, at det er meget tarveligt at sælge "andres ting", mens til privat brug er det mere harmløst.
Husk at tage billeder af alt, hvad I laver og gerne så de kan dateres. Hvis der er tale om direkte kopi - så kan du jo dokumentere, at du altså lavede det først!
Lige en tanke til - eller anden problematik: nogle gange kan man lave noget som man selv har fundet på - men efter noget tid finde ud af, at en anden har lavet det før en selv. Det er ret træls - for det er jo ikke kopi, men at to eller flere har fået den samme idé uafhængigt af hinanden ...
SvarSletJeg er helt enig med dig Therese.
SvarSletJeg er jo rimelig ny her i blogland, og blev noget overrasket da jeg så mange af mine tidligere ideer overalt herinde. For som frk. Turkis skriver - så har hverken jeg el. de andre kopieret (jeg kendte i hvert fald ikke til deres idéer), men nok bare fået den samme idé el. inspiration.
Jeg har haft en netbutik i 3 år og solgt rigtig meget! Og det nyder jeg. Det er mine egne varer - og jeg har oplevet at jeg eks. lavede et ranglerør, havde ikke set det nogle steder. Da jeg lagde det på TS gik der 1 uge så solgte 2 andre dem også. Måske har de bare fået nøjagtig samme idé men ja... skisme da træls! Omend svært at undgå.
Jeg har efter jeg kom på bloggen fået nye ideer og har taget nogle til mig. Bl.a. de skønne net og cupcakes som eks. wunderbar også laver. Jeg har dog lavet mine egne opskrifter/mønstre på dem og sat det sammen med andre stoffer (bl.a. fløjl og voksdug), så man kan sige jeg er blevet inspireret men har alligevel lavet mine egne ting. Det er en svær balance men ja... det må være op til den enkelte hvad de vælger.
I kunne jo tilmelde jer min KREATIVE udfordring, der afsløres intet før deadline, så der kan man IKKE kopiere hinanden!!
MANGE SMIL FRA MIA
Spændende debat som jeg lige vil følge. Jeg har gennem flere år strikket en vest, som jeg fik lavet en opskrift til i en garnbutik. Jeg har solgt rigtigt mange af den på trendsales.Sidste vinter så jeg vesten til salg i en børnetøjsbutik, det var Aya Naya der havde kopieret den.
SvarSletLigefrem at kopiere andres ideer og derefter sælge dem bryder jeg mig ikke om. Men synes det er ok at lade sig inspirere og kopiere til eget behov.
Hilsen Charlotte
Det er virkelig en svær balance det der, for det første fordi det idag er meget, meget svært at skabe noget helt nyt og unikt, uanset hvilket felt man arbejder i rent kreativt. Alt er ligesom lavet før, mere eller mindre...Tag nu flagrankerne f.eks. Der var da helt sikkert en et sted i verden, der først (og for ganske nyligt) fik idéen at sy dem i lækre retrostoffer, men en flagranke er jo en ældgammel sag...
SvarSletJeg tror også, at vi kreative mennesker konstant går og suger til os, og bliver inspireret uden helt at tænke over det. Og så går der lidt tid, idéerne har summet lidt ubevidst rundt i hovedet, og man får pludselig en genial idé. Indtil man senere opdager, at den udsprang af noget man så for 100 år siden...Giver det mening?
Jeg syntes det er smagløst at kopiere andres produkter ned til mindste detalje, men at vi alle inspirerer hinanden kan (og skal, efter min mening) ikke undgåes. Dog er der en klar grænse, ved at have fulgt en andens DIY, og derefter masseproducere til kommercielt brug!
Jeg syntes noget af det allerbedste ved Blogland, netop er inspirationen vi deler med hinanden. Den vil jeg virkelig håbe vi kan holde fast ved og bevare, uden at nogle skal føle sig trådt over tæerne.
God debat!! Jeg linker lige til den hos mig selv :)
Åh, den debat er bare SÅ spændende - og svær! Så lige et lille hurtigt indspark:
SvarSletKan man EJE en go idé? Bliver den gode idé mindre god, hvis den bliver delt? Hvis vi alle under vores idéer det bedste og mest frugtbare liv - skal vi så sidde på dem og råbe "NEJ - jeg fik dig først!" - eller er det bedre at sige: "HER, Værsgo´ og lån/nol/hug/brug"... Er det mere OK at bruge en andens idé, hvis vedkommende selv har lavet en DIY eller TUT til den? Er det først forkert at blive inspireret/låne en idé, hvis man sælger sin "kopi"? Jeg ved godt hvad jeg selv mener (tror jeg) - men jeg er osse et menneske der i bund og grund tvivler på, at jeg selv rummer idéer så ORIGINALE at jeg er den første der får dem. Tak fordi du åbner debatten (igen?) - og nu skal jeg vist til at læse fast med hos dig! KH Lisbeth
Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.
SvarSletDet er virkelig en svær debat! Må indrømme at jeg ligesom "bare wunderbar" også har overvejet flere gange helt at lade være med at sy ting til salg, netop fordi ens idé enten bliver kopieret, eller fordi det er så svært at få fuldstændigt originale ideer nu til dags.
SvarSletTror måske at jeg er inde i sådan en periode lige for tiden. Selvom det er nye stoffer man bruger, f.eks. til hagesmækker osv. så er det jo bogstaveligt talt det samme produkt som dem der allerede findes.. Og når de kommer i alle afskygninger, hvorfor skal jeg så også lave nogle? :s
Synes det var fedt i starten da jeg begyndte at sy med retro stoffer, fordi det ikke var noget andre bare kunne købe hvor som helst og dermed lave produkter magen til mine med. Men efterhånden byttes/sælges der så meget af det, at det ikke rigtig længere er nogen fordel. Ellers synes jeg det var en god måde at skille sig ud på, og lave ting som andre ikke kunne kopiere.
Når man engang imellem får en god idé, er det bare rigtig surt at finde ud af, at der allerede findes noget magen til.
Mvh. Julia
Ps. Måske man kan høre at jeg er llidt negativ i dag ;o)
Det er evigt relevant debat du bringer op igen. Jeg er overbevist om, at vi aldrig kan diskutere det nok og lige vende det en enkelt gang eller halvfjerds mere.
SvarSletJeg kender også til problematikken omkring kopiering. Jeg er ikke ude på at lyde hellig nu, men jeg synes selv, at jeg har bevæget mig et niveau op i forhold til min egen tidligere frustration over det. Tidligere kunne jeg blive totalt tordensky over det, men nu har jeg kun et skuldertræk og lidt hovedrysten til overs for det. Jeg synes, at det må være fattigt ikke at kunne komme på sine egne idéer. Jeg ved i hvert fald, at det ville være kreativt utilfredstillende for mig selv. Når det så er sagt, så kan man også hurtigt smigre sig selv ved at spotte en kopi af sine egne varer, for som flere er inde på, så er det svært at sige, om det var hønen eller ægget, der kom først.
Vi indskriver os alle i en fælles idébank af tankevirksomhed og ingen kan sige sig fri for at være en del af deres egen samtid. Det er jo også derfor vi synes vi er så geniale, når vi finder på navne til vores børn, blot for at opdage, at de fleste af os har valgt et af navnene på Top50!
Nu kommer jeg lige med et helt konkret eksempel og skulle vedkommende læse med (aner ikke om hun blogger!), så er det her min uforbeholdne mening! Jeg synes selv, at jeg har aft i den lange ende:D
Jeg har lavet en halskæde i Libertystof med trækugler indeni, der er adskilt med knuder på stoffet og den er så syet sammen i nakken. Helt simpelt. Min version koster 259,-
Nu har jeg opdaget, at der er en, der laver nogle præcis magen til, dog ikke i Liberty og med mindre kugler i og hun sælger dem til 100,-. Først blev jeg sådan lidt 'AIJ, come on! Find nu på noget selv, mand!' På den anden side, så er det på ingen måde sikkert, at det lige er MIG hun er inspireret af. Jeg mener, idéen er jo så ultrasimpel, at den nok kan puttes ind under det samme som det med navnene, ikke?
Og nu kommer vi til den del, hvor jeg kan læne mig tilbage og være godt tilfreds med mig selv, for når jeg har lavet og solgt 1, skal hun lave og sælge 2½ for at tjene det samme. Den tid kan jeg så bruge på at lave noget andet (forhåbentligt originalt!). Oveni dette kommer så, at de kunder der aldrig i livet vil gi 259,- for sådan et smykke, aldrig var mine potentielle kunder til at starte med. Giver det mening? Det gør det i hvert fald for mig.
Jeg har sluttet fred med kopisterne og synes egentlig det er mere synd for dem end for mig.
Jeg følger spændt med i debatten her!
Kh
Lis
Jeg havde denne snak for nylig med en dansker, som har boet i USA i 20 år og er i gang med uddannelse til designer a la den uddannelse jeg har.
SvarSletPå hendes skole lærer de en masse om jura og om hvor vigtigt det er at sagsøge folk langt ind i helvede, hvis de tænker på at lave noget der ligner...
Hun spurgte til hvad min holdning var til det. Og om jeg ikke var bange for at andre ville snuppe mine idéer?
Hvis folk har lyst til at efterligne eller lade sig inspirere af mig, skal de være så velkomne! Det betyder da at der er mindst 1, som kan lide det jeg laver. Og så er det vel ikke helt forgæves :-)
Ja jeg må også give mit besyv med i denne debat...
SvarSletAltså jeg har fuld forståelse for de af jer som er dygtige nok til at leve af jeres kreativitet og som må føle det som en kæmpe frustration når andre kopierer jeres ting for at sælge dem og selv tjene penge på det. Dér mener jeg, at man er trådt over grænsen...
Men jeg er kun en amatør krea sjæl, og jeg indrømmer blankt at jeg suger inspiration og ideer til mig fra blogland - det var jo egentlig grunden til at jeg oprettede en blog, for at inspirere og blive inspireret! Men jeg laver aldrig en 100% kopi af noget andre har lavet, det kan sagtens være, at jeg tager ideen, men så modificerer jeg den og sætter mit eget præg på...samtidig kan jeg ikke sige, at jeg aldrig har lavet noget, som jeg har troet var min egen ide, og så efterfølgende har opdaget andre også har lavet...det er der også flere af jer andre som er inde på!
Men som sagt, så laver jeg heller ikke noget til kommercielt brug...jeg laver ting til mine egne børn, familie og venner for at glæde andre med, at jeg har brugt tid og energi på at lave noget specielt til dem...det er min motivaion og jeg har ingen skrupler ved at hugge/låne/stjæle/dele ideer fra blogverdenen, for jeg ved at jeg bruger det til at glæde andre med...ikke til at tjene penge.
Kh. Malene
mmmhh der er åbenbart mange som har det på samme måde om dig Therese inkl. migselv.
SvarSletJeg er mdeejer af en tøjbutik i Århus (bloomers) hvor jeg har i mange år syet forskelligt ting og redesignet vintage tøj-her har jeg virkelig hørt mange gange kunder viske til hinanden "den kan jeg da bare selv lave" eller set at kunderne har kopieret en af mine idéer. I starten blev jeg rasende men med årerne har jeg valgt at tage det som et kompliment. Man må jo lave noget som andre kan li' eftersom at det ligefrem bliver kopieret :)
Jeg copy/paster (apropos...) lige min kommentar til VintageHausfrau her:
SvarSletDet er helt rigtigt at det er svært at opfinde noget nyt... Tag nu f.eks. stofposer og kosmetikpunge. Dem har jeg syet i rigtig mange år, første gang vel engang i 80'erne... Det er jo ikke en ny opfindelse. Og fordi der så bliver lavet en DIY på en stofpose eller andet, stopper jeg ikke med at lave dem til "kommerciel" brug. Og sådan er der jo så meget ;-) Hvem kopierer hvem og hvem opfandt først den dybe tallerken. Det er søreme svært at svare på i mange tilfælde. Jeg synes måske man skulle tage lidt mere afslappet på det. Man deler jo sine ideer, og så må man et eller andet sted forvente at folk får inspiration herved.
Jeg har da også oplevet at gå med en idé i hovedet i lang tid, og pludselig en dag er der en anden der udfører ideén, endda i selv samme farver som jeg havde tænkt... Det skal vel ikke afholde mig fra en dag at udføre min idé.
Hilsner fra Jette / Kamma og Ko
Det er sjovt det du siger med kopiering af dine halskæder Lis.. Nemlig et glimrende eksempel på at det er utrolig svært at komme op med noget helt nyt! For mange år siden så jeg nemlig en lignende halskæde i Noa Noa eller sådan noget. Og selvom man varierer stofvalget, så er det jo i bund og grund samme halskæde.
SvarSletMen de er i øvrigt super fine dem du laver :P
Jeg har også set halskæderne før ;-)
SvarSletSå der skal nok ikke spekuleres i om andre laver samme produkt som mig.
For det vil aldrig blive det samme! Vi har hver især vores favoritter i farver, sammensætninger og mønstre.
Der skal nok være kunder til Noa noa-halskæden, Liberty/Lis-halskæden og 100kroners-halskæden.
Hvis man en dag finder på at lave en frugtpose, et indkøbsnet eller den dybe tallerken på en revolutionerende ny måde, så vil det selvfølgelig være møgtræls at blive kopieret.
Jamen, præcis! Det er så simpel en idé, at den umuligt kan være udtænkt af kun en eneste person. Personligt er jeg inspireret af en lang kæde jeg købte i H&M før jeg fik børn, hvor der var hvide plastperler indeni noget grøn chiffon med perler hele vejen rundt om halsen og en helt overflødig metallukning i nakken.Ja, den ER lige så grim som den lyder, men DENGANG....! Min version er bare transmogriffet til en mere chunky udgave. Og sådan kan det jo (heldigvis) blive ved. Vi inspireres og inspirerer forhåbentligt også. Hvis ikke ville kreativiteten dø.
SvarSletFor nogle handler kreativitet om at (gen)skabe noget ud fra en opskrift og ende med et helt identisk produkt, mens det for andre kan være dødens pølse at holde sig til opskriftens smalle sti.
Jeg er selv en odder til opskrifter! Tænker også altid: 'kunne man ikke også...'/hvad nu, hvis man i stedet....'
Jeg venter også spændt på at se den helt originale genopfindelse af hjulet:) Vil I ikke love at skrive det, hvis I ser den?;))
KRAM og tak for fed debat!
Lis
Ja, for den må da deles med alle! :D Kan på ingen måde komme i tanke om nogen på nuværende tidspunkt!
SvarSletOg kunne sagtens forestille mig at halskæden var et hit DENGANG Lis ;o)
Min holdning til det er: Alle har retten til at søge patent på deres ideér. Dermed deres produkter.!
SvarSletHvis man mener den ide man har lavet er så nytænkende og innovativ at andre ikke må lade sig inspirere af den eller kopiere den, så er det da det man skal gøre.
Det er jo derfor funktionen patent blev oprettet i sin tid.
Hvad man etisk kan forsvare overfor sig selv er noget helt andet. Det må folket selv rode med :)
åh, en go debat du har sat i gang, synes det er vigtigt at man ikke kopire for at sælge videre, men en ting jeg elsker ved blogland er netop at når man stå helt stille med ide´r er der altid jer man kan blive indspireret af, og der er altid en eller to der glædeligt deler ud af skønne ide´r og pyt med om de er set før, for der er altid en der ser det som en ny spændende ide, mens andre måske får frisket hukommelsen op igen. men at direkte kopire en ide fra en anden er ikke ok. men synes det er ok at blive så indspireret til at lave sig egen, når man nu kan. men ikke for at tjene penge.det er ikke ok. Det jeg laver til Amio, er lagt der ind fordi jeg har haft lysten til at lave det, men ikke selv har pladsen til at ha det i mit hjem. og er ikke altid man ønsker 20 pølsehunde ligger og fylder i sengen :)
SvarSletog vi her inde kan jo ikke undgå at vores ting til tider ligner hinandens, da vi på kryds og tværs bytter stof og ide´r med hinanden.
ved ikke hvor mit indlæg giver til debatten??