onsdag den 4. juni 2014

RAMT!

Jeg blev ramt i dag.
Ikke sådan fysisk, vel.
Men sådan lige i solar plexus. 

En veninde fortalte om en 14 årige pige, som skal skifte skole fordi hun mobbes. Det bliver godt for hende. 
Hun berettede om hvordan pigen måler sin popularitet i `likes`på bla. Facebook og Instagram. At for hende er det popularitets-barometeret!
At hvis ingen, eller få `liker`, så har hun fejlet...

AV! 
Og mere av, da det faktisk ramte lige i plet hos mig.

Jeg er frygtelig bange for ikke at blive `liket´. Ofte ses det ikke, for jeg skjuler min usikkerhed ret godt - og kun dem der kender mig hudløst kan se hvornår jeg bliver usikker. 
MEN! Ikke desto mindre bor der en lille usikker pige inde i mig. En pige som er så bange for ikke at være god nok og ikke slå til.

Jeg er blevet meget bedre til at håndtere det med årene, og sige PYT.
MEN! I perioder måler jeg også mine popularitet. Især på Instagram.
Hvorfor har jeg kun 300 følgere, når andre har 8000?
Hvorfor er der kun 20 der liker mine billeder?
Er jeg virkelig så uinteressant?

Jeg stoppede sågar helt med at blogge, fordi der ingen aktivitet og kommentarer var.
Ergo var jeg bare ikke god nok! 

AV!
Tænk at jeg skulle blive så klog på mig selv i dag.

Heldigvis har jeg, ude i den virkelige verden, en fantastisk familie og de allerbedste venner som ´liker´mig for lige netop den jeg er. Og ikke for de billeder jeg ligger på et socialt medie, eller for et indlæg jeg skriver på bloggen.
De elsker mig for den jeg er, selv med morgenhår og sure tæer.
OG det er da det allermest vigtige her i livet!

Og de sociale medier, har også givet mig en håndfuld af de allerbedste veninder man kan ønske sig - og det er NOK for mig ;o) 

lørdag den 23. november 2013

166 dage!

Så mange dage er det siden, jeg sidst gav livstegn her på bloggen. OMG!
Jeg tror livet kom lidt i vejen... En BA, en jobsamtale, en eksamen, fejring, nyt job, nyt liv, ny verden - hverdag... Det er vist sådan cirka de dækkende ord, for de 166 dage der er gået siden sidst...

Jeg har besluttet mig for, at forsøge at puste liv i bloggen endnu engang. For shit, hvor har blogland givet mig meget i de 4 år jeg har kendt til det. Og jeg forventer så meget mere.

Jeg har fået fantastiske venskaber, fundet en (min?) kreative åre, som stadig udforskes og udvides og bare nydt at være en del af sammenholdet.

Jeg lover ikke noget, men jeg vil bestræbe mig på, at være en lille smule mere aktiv (og det er vist ikke så svært!).

Vi ses!























Billeder af det, de 166 dage har været fulde af :-)