Eller, jeg ved ikke rigtigt om det er så farligt endda...
Det er blot nedskribling (er det i hele taget et ord?) af nogle tanker jeg har gjort mig.
Det handler om kommentarer på indlæg - eller mangel på samme!
Jeg elsker at tænde min computer, åbne bloggen og tjekke om der mon er kommet en eller flere fine kommentarer til mit sidste nye indlæg... Men ofte bliver jeg skuffet, for der er ikke kommet en eneste kommentar...
Og det har fået mig til at tænke på, hvad der egentlig skal til for at jeg selv kommentere på de forskellige indlæg og deltager i en Give Away...
Ofte kommentere jeg hvis jeg har noget at bidrage med, men jeg kan også sende et kram, en opløftning eller et klap på skulderen.
Og jeg deltager i (næsten) alle de Give Aways jeg falder over, fordi jeg syns det er fint at man udlodder noget - bare fordi - og fordi jeg selv bliver glad når nogen deltager i mine Give Aways...
Det her indlæg kan meget vel lyde som en tudekiks - men det er ikke derfor jeg skriver det.
Jeg spekulerer bare over hvad der gør at nogen får 25 kommentarer og andre ikke får en eneste...
Og hvorfor nogen får 3 deltagere i deres Give Away og andre får 223...
Kan I se hvad jeg mener ?
Hvorfor kommenterer og deltager du som du gør ?
Jeg har faktisk tænkte på det samme indimellem, og jeg synes personligt at det kommer meget an på hvor meget tid jeg har og om jeg lige er i humør til at skrive. Andre gange bliver man inspireret og igen andre føler man at man kan tilbyde noget.
SvarSletJeg synes selv at jeg er blevet bedre til at kommentere, men det er meget forskelligt. Og det er rigtigt, som du skriver, at det bare er så dejligt når der er nogen der har kommenteret på ens indlæg.
Hmmmm..... Tudekiks eller ej!
SvarSletHvor er det fedt, at du tager det op.
For det er jo så tydeligt.
Men måske også lidt et tabu.
Jeg prøver selv at lægge en lille kommentar, når jeg er rundt og kigge på de forskellige blogge.
Bare for at vise, at man har været her.
Jeg håber, at det modtages positivt og som en opfordring til at skrive mere.
Men er samtidig også nogen gang bange for, at det virker som jeg bare forsøger at hive faste læsere indenbords.
Jeg ved ikke, hvad der skal til, eller hvad der skaber popularitet eller not.
Jeg mener bare, at det er vigtigt, at man opmuntrer hinanden til at skrive, for kun på den måde får vi alsidighed i blogverdenen.
Vi vil jo heller ikke have at alt skal ligne hinanden vel?
Håber du kunne bruge noget af det jeg skrev?
Du har ihvertfald givet mig lidt at tænke over.
Så tak for det og ha' en dejlig dag ;)
KH
Kristine
Hej Maglius,
SvarSletDet er et supergodt spørgsmål, du stiller.
Jeg kender ikke svaret, men jeg har det ligesom dig. Jeg bliver simpelthen så glad for kommentarer, og derfor kommenterer jeg også selv en del, når jeg bevæger mig rundt i blogland.
Som helt ny blogger, kan jeg kun understrege det gode spørgsmål, og ligesom de ovenstende, lade svaret stå usagt.
SvarSletJeg svare på kommentar, lige nu fordi jeg ikke kan lade være.
Jeg bliver bare så inspireret her i blogland. Og må indrømme at de jeg pt. har på min liste over dem jeg læser fast, er dem der lige har ider der fænger mig, og dem der har givet mig ider til noget jeg må lave.
Min blog er som sagt ny, og jeg bliver da bare så glad, når der er en kommentar, for så kan jeg jo se at jeg ikke kun skriver til mig selv.
Et spæende spørgsmål du har taget op, vil da lige følge lidt med her... :-)
Tusind tusind tak for jeres besyv. Og Kristine tak fordi du har skudt bolden videre på din blog, fedt at vi får flere i Bloglandet med ;o) Det er dejligt at vide at jeg ikke er den eneste der har haft disse tanker, og at vi har fået et tabu frem i lyset. Tak skal I have ;)
SvarSletFint og vedkommende indlæg - skriver ofte kommentarer,- fordi ordene eller billederne i et indlæg rør mig eller inspirerer mig...og jeg lader mig let rive med i begejstring...
SvarSletMen det er da tankevækkende den store forskel der er i antallet af kommentarer rundt omkring.
Hav en dejlig dag - Camilla
Hej dig.
SvarSletTja...jeg har ret mange læsere, der kigger forbi,kan jeg se, men sjældent nogle kommentarer.
Nu skriver jeg for det meste også for Bedsternes skyld, så de kan se Juniors bedrifter. Men indimellem er der indlæg, der er minded på jer andre derude - som der så sjældent bliver givet respons på.
Men altså.. Jeg har været forbi en blog, som FLERE har linket til FLERE gange og damen, der skriver den er coach og kan det ene og andet, men der gik laaaaaaaang tid, hvor hun heller ikke fik en eneste kommentar, kunne jeg se.
Så, tja.. der er meget, der spiller ind.
Jeg lavede en give-away med min mand som præmie (altså han er Massage-terapeut, ik' ;-)) og vi fik 4 tilmeldinger.
Så spurgte vi Julie, der er meget populær i blogland om hun ville gøre det for os næste gang; over 50 tilmeldninger, mener jeg!
Vi må til blog-træf! Det er dér man får kontakterne, du ;-)
Katrine
Interessant spørgsmål.
SvarSletFor mit eget vedkommende gælder det, at jeg skriver en kommentar, når jeg ikke kan lade være – havde jeg nær sagt. Altså, når nogen skriver et eller andet, der rammer mig eller skaber identifikation – eller måske ligefrem får mig op af stolen, fordi jeg er uenig (jeg mener nu ikke, at meget personlige blogs skal bruges som glødende debatfora, men det kunne jo være, at man på en nænsom, sympatisk måde kunne komme med et brugbart indspark). Hvad der så lige præcis skal til, for at jeg ikke kan lade være at kommentere, er svært at sætte fingeren på. Men dette indlæg fik mig da i hvert fald til at tænke ... ;-)
Mht. giveaways så deltager jeg stort set aldrig i den slags. Jeg bryder mig ikke om det der med, at man skal blive fast læser osv. for at få lov at være med – så bliver det på en eller anden måde for kommercielt, eller hvad man kan sige – altså, til min smag. Men det er jo bare mig ... (og er der en dag noget heeelt uundværligt, kunne jeg sikkert også godt finde på at deltage ... ;-)).
Min egen blog skriver jeg udelukkende for min egen skyld, og altså ikke for at få læsere. Der gik også halvandet år eller sådan noget, før nogen overhovedet begyndte at kommentere. Og jeg prøver stædigt at holde fast i at skrive for min egen og ikke andres skyld – altså, at lade være med at tænke på, hvad mine læsere gider at læse, for så mister min blog det formål, den blev oprettet med. At folk så har lyst til at læse med alligevel, er jo bare et stort plus, som jeg er rigtig glad for.
Når det så er sagt, har jeg det fuldstændig som dig: Det er SÅ hyggeligt at lukke op for computeren og se, at der er et par kommentarer. Derfor gør jeg også en dyd ud af altid at svare på kommentarerne – for at vise min glæde over dem. :-)
uhh det indlæg kunne jeg ha´skrevet... men som andre også er inde på så oprettede en bloggen for min egen skyld men som alt andet her i livet er det jo bare sjovere "når man er flere" - hvis du ved hvad jeg mener så derfor kan jeg også ha´samme følelser som dig - men hey så laver vi da bare en " jeg følger dig - du kan kigge ind til mig " aftale ik´?!?!? ses
SvarSletOgså tusind tak til Jer som har skrevet en kommentar, det er rigtig rart med feedback på et tabu-belagt emne ;)
SvarSletCamilla: Dejligt at du skriver mange kommentarer, bliv ved med det - også gerne her ;o))))
Katrine: Ja, vi må til Blogtræf - tror du har ret i det.
Louise: Jeg er vild med din blog, du skriver så sjovt/fint og eftertænksomt og har dejlige billeder.
Fru Birk: Jeg er helt med på den idé, melder mig straks på din blog ;o)
Der er lige så mange uskrevne regler her i blogland som i den virkelige verden. Mange af dem tror jeg er fordi langt de fleste bloggere er kvinder, og kvinder er (selvom de prøver at overbevise hinanden om noget andet) til tider kvinder værst.
SvarSletJeg kommenterer sporadisk. Når der er noget jeg føler jeg kan give et indspark på. Det bliver så tomt at smide om sig med ligegyldige ord. Det kan godt være at det ikke kan måles i den anden ende hvorvidt det var oprigtigt eller ej, men JEG ved det. Og jeg skal være sammen med mig hele tiden.
Jeg tror måske der går mode i visse blogs. Som om der lettere kommer nye læsere til når der allerede er en del tilmeldte.
Jeg tror ganske sikkert også at ikke alle er lige gode til at blogge (her nævner jeg INGEN navne og har ingen bestemt i tankerne. Det er heller ikke os alle der bliver højdespringere eller matematikgenier). Nogen har en evne til at komme ud gennem skærmen, mens andre bruger tons af energi uden at ramme læserne.
Men man kan komme langt med øvelse.
Fedt indlæg :). Det er altid dejligt med folk der tør stikke næsen frem :).
Mvh,
Synne
Spændende indlæg, der har sat tanker i gang i hele blogland.
SvarSletJeg elsker at få kommentarer på min blog, store som små. Og jeg prøver at lægge en hilsen, når jeg er forbi. Når man som jeg følger mange blogs, kan det være mangel på tid, der gør, at jeg ikke får lagt en kommentar, og nogen indlæg inspirerer også til mere end andre. Men der ligger jo altid energi bag et indlæg, så jeg kommenterer gerne, hvis jeg kan.
Halløj
SvarSletBum bum bum jeg har tænkt mange af de samme tanker, som jer andre. Men jeg tror, vi skal holde det fokus, som vi havde, da vi begyndte at blogge. Jeg blogger, fordi jeg på den måde får nogle tanker ud, som ikke kan være i mit hoved. Nogle gange blogger jeg også for at give inspiration videre til andre, som specifikt handler om, hvordan livet kan leves positivt på trods af en hæklefejl i kysen. Jeg bliver naturligvis også glad, når der er en hilsen. Men helt ærligt så skriver jeg mange hilsner selv, men nogle gange springer jeg over, for hvis jeg ikke har andet at bidrage med end: smuttede lige forbi, roger over and out - ja så er det jo egentligt ligegyldig.
Sikke en god debat du har sat igang!!!
SvarSletJeg er også ked af sjældent at få en hilsen - og har selv tænkt tanken: hvorfor er jeg ikke populær?
Jeg er meget ny, så jeg er helt rolig (endnu *gg*), men så at en anden blogger startede sin blog op for nylig, og på 3 dage havde over 60 faste læsere, og der stod nærmest intet på bloggen på det tidspunkt. Men en anden meget populær blogger havde linket på hendes blog (som et indlæg) og det giver jo pote. Her skal jeg lige understrege at jeg læser med på begge som fast læser, og nyder begge blogs rigtig meget - så det er på ingen måde nogen kritik - blot en tanke om forskellen på os.
Jeg håber da der kommer flere faste læsere og kommentarer med på min blog, for synes det er noget af det hyggeligste at se hvad andre synes om det man skriver.
Mange smil fra Mia
http://mammamiasverden.blogspot.com/