I dag holder drengene og jeg snefri! Sådan lidt ufrivilligt...
Men bilen kunne ikke komme op af vores indkørsel, og selvom jeg var ude og skovle sne 4! gange, så blev hjulene bare ved med at glide rundt.
Så da vi havde prøvet i en halv time, skovlet 4 gange og siddet fast 2 gange halvvejs på "bakken" - fik jeg nok!
Gennede ungerne ind i sofaen, meldte os allesammen fri og lavede kaffe!
Hyggeligt med en fridag, men jeg vil altså gerne selv bestemme hvornår.
Og så må det i øvrigt gerne snart holde med at sne... Det har sneet hele dagen her hos os, så de spor jeg skovlede i morges er for længst forsvundet - vi har omkring 30-40 cm nu.
Jeg er så led og ked af sne, og er ikke just begejstret for at køre i det heller, ikke efter denne oplevelse...
Er i tvivl om vi overhovedet kommer afsted i morgen... Så skal det vist holde med at sne nu! NU blev der sagt... Okay.... Så fraaaaaa NU af!
Nå, men drengene har jo stornydt denne fridag, og været ude og boltre sig i sneen - og nu sidder de i sofaen med røde kinder - og venter på at bolle - og kanelsnegledejen har hævet nok, så det er tid til at smovse ;o)
Sååå alt i alt er det nu ikke så skidt med sådan en ufrivillig fridag ;o)
Tror vi er rigtig mange som er træt af sneen, og bare vil have forår. Vi skulle have været på camping her i påsken, men det må vi opgive - øv øv øv
SvarSletHyg Jer rigtig meget og nyd dagen trods alt.