Nedstigning...
I et sort hul.
Det er der hvor jeg har været meget længe.
På vej ned!
Livet er hårdt, lige nu.
Sidder her på halvvejen og venter.
Ved ikke hvornår jeg - vi kommer videre.
Alt er i venteposition.
Jeg falder stadig lidt, til tider.
Men.
Ikke så stærkt som før.
Og nogle gange er det som om jeg falder op ad.
Især når solen skinner.
Men.
Det er svært.
Det gør ondt.
Ikke at vide hvor jeg er.
Hvor jeg er på vej hen.
Håber forår og sommer hjælper.
Vil selv klare det.
Skal nok komme op igen.
Lige nu ved jeg bare ikke hvornår.
Eller hvordan.
Klumpen i maven.
Tårerne der presser på.
Forsvinder det nogensinde?
Jeg prøver.
Jeg kæmper.
Jeg skal.
Nok komme op.
Lige nu er der bare meget langt.
Tænker meget.
Ved ikke hvad der skal ske med denne blog heller...
Har ikke lyst mere.
Nedstigning.
Håber snart det vender.
Til OPstigning................
Sender dig et stort kram, og håber at du i den kommende tid vil lytte rigtig godt til dig selv - for så begynder opstigningen!:)
SvarSletÅh øv - et kram og lidt god energi - pas på dig selv. - Mette :)
SvarSletPyh... det er ikke rart! Jeg taler af erfaring når jeg siger at jo - det vender, men den tid det tog om at komme ned kan du gange med op til 2 før du er helt oppe igen!
SvarSletTænker på dig ! Kram fra Mia