onsdag den 11. august 2010

Overvejelser

Jeg overvejer om jeg skal åbne en shop på Amio.
Men! Jeg er - ærligt talt - lidt bange for at jeg ikke er dygtig nok. Til at sy.
Hvad tænkte I andre ? Havde I nogle overvejelser, eller sprang i bare ud. I det ?
Priser er en anden bekymring - hvordan sætter man pris på homemade - ikke helt topfine - ting ?

5 kommentarer:

  1. Kan godt følge dig, det virker spændende og tiltrækkende, men hvordan gør man nu lige og hvad skal man tage for sine ting. Jeg har i en del år arbejdet med smykker og har ikke solgt det store, da jeg synes det er svært at sætte en pris, for synes andre det er for dyrt eller....
    Så lige nu har jeg en del liggende som jeg egentlig gerne vil af med men ikke ved om jeg kan komme.
    Men har du modet så synes jeg da at du skal forsøge, vil gerne høre hvad du kommer frem til og se hvad det er du gerne vil af med :-)
    Held og lykke.

    SvarSlet
  2. Jeg synes du skal tage springet. Hvad er det værste der kan ske? At du ikke får solgt noget....men det gør du jo heller ikke, ved ikke at sætte det til salg ;-)

    Så der er jo ikke det store at tabe, selvom det selvfølgelig vil være en skuffelse.

    Så vidt jeg kan huske, laver du da fine ting iøvrigt!

    Jeg er netop selv igang med at forberede mig på en Amioshop. Altså lave ting til den, så jeg har noget på hylderne når jeg åbner.

    Og jeg synes også det med priserne er svært! Dog er min erfaring fra TS, at man ikke skal dumpe sine priser alt for meget, fordi man er bange for at folk ellers ikke køber.

    Enten får du så mange ordre, at du slet ikke kan følge med, eller også går folk udfra at det er noget juks, når prisen er så lav.

    Desuden er man sin egen værste kritiker, og ser selv den mindste fejl. Så prøv evt. at lave et indlæg, hvor du beder folk om at skrive, hvad DE ville sælge den og den ting for.

    Held og Lotto med det :-)

    K.H June

    SvarSlet
  3. Jeg kan sagtens følge dig og jeg har også stor lyst til at åbne en lille butik på Amio. Men udover dine bekymringer, er der jo også skatten!!!! Man må ganske vist sælge for 50.000,- uden at blive momsregistreret, MEN hvis man køber varer ind og producerer med henblik på videresalg er det hele skattepligtigt; siger skat, i det hele taget skal man betale skat af noget man køber til videresalg også hvis man køber det i naboens garage, men man må godt sælge sine egne aflagte ting. Jeg ved at SKAT har kigget efter "syndere" på Trendsales, fordi der også blev solgt meget hjemmelavet der. Jeg tror nok jeg er blevet enig med mig selv om, at jeg så vil tjene for lidt, men man ved jo aldrig ;O)
    Måske vi kunne lave noget "bytteland" her i blogland?
    Hilsen Charlotte

    SvarSlet
  4. Hej Therese :) Selvfølgelig skal du da have dig en shop på Amio! Så er den jo ikke længere end at se om folk viser interesse for det du laver og hvorfor skulle de ikke det! Men hensyn til priser så skal du jo først og fremmest tænke på dine materiale-udgifter de skal jo i hvert fald gerne tilbage i kassen og så vil jeg jo synes at de ting der er hurtige at producere er de billigste, så der er en fornuftig sammenhæng mellem den tid du bruger på tingene og det de bliver solgt for! Med hensyn til Skatteregler, så går en butik på Amio ind under det der hedder hobbyvirksomhed, hvilket betyder at man ikke skal momsregistreres heller ikke hvis man tjener over 50.000 om året! Skulle du ske at have et overskud når alle udgifter er trukket fra dit salg skal du betale skat af dette, men det er så nemt at du bare skriver overskudsbeløbet på din selvangivelse, du skal ikke aflevere et regnskab eller noget som helst :)
    Jeg glæder mig til at besøge din butik på Amio :)

    SvarSlet
  5. Tusind tak for jeres besyv. Nu er det gjort - min butik er åbnet, så må vi se hvordan det går ;)

    SvarSlet

TAK, fordi du giver dig tid til at skrive en kommentar - det gør mig glad.