På dage som i dag...

...Føler jeg mig usigelig gammel...
Min elskede morfar blev indlagt i fredags, efter at jeg - under hans protester - havde kørt ham på skadestuen... Han havde smerter i brystet som tog til på meget kort tid. De tog ham meget alvorlig på skadestuen og indlagde ham med det samme.
Det vi troede var en blodprop, viste sig at være smerter fra ribbene, som iflg. røntgenbilledet så skadede ud.
Og lægen gav os den tunge melding at det 99 % sikkert er kræften (prostata), der har spredt sig til knoglerne. Men han kunne ikke sige det med sikkerhed, derfor bestilte han tid til en CT scanning, som blev foretaget i går eftermiddags.
I dag skulle svaret så være kommet, men lægen kom med den besked at svaret ikke var færdigt endnu - og at min morfar skulle samle de nærmeste pårørende til et møde i morgen mandag kl. 10.00.
Sådan et møde, kan kun være dårligt nyt !!! Jeg er så ked af det, at jeg ikke engang kan græde.
Det er ikke mere end 3 mdr. siden han blev indlagt med en blodprop i hjernen og en hjerneblødning - og en infektion som de ikke kunne placere, og som endte med næsten at tage livet af ham - men heldigvis reddede en dygtig læge ham i 11. time.
Nu står vi så her igen. Han har endnu engang en infektion de ikke kan placere, feber og er kommet i antibiotika behandling, og nu venter et skæbnesvangeret møde i morgen.
Jeg burde læse til eksamen, men jeg sidder bare og stirrer tomt ud i luften. Kære Gud, pas på min elskede morfar - han er ikke klar endnu, JEG er ikke klar endnu..........