mandag den 17. maj 2010

Lykke...

Kender I de der dage, hvor man bare er fyldt op til randen af lykke - uden helt at vide hvorfor ?
Sådan en dag har jeg haft i dag.
Jeg har haft overskud.
Mit hjerte svulmer over mine skønne, lækre og dejlige sønner. Jeg er stolt over at være deres mor.
Jeg er sgu også stolt af mig selv - at jeg i en alder af 30 har valgt at følge min drøm, og uddanne mig til sygeplejerske. Og selv om det er hårdt med hårdt på at være studerende-småbørns-mor, så elsker jeg mit studie og jeg kan mærke at jeg brænder for at gøre en forskel.
Solen har også skinnet idag, og det hjælper jo altid på humøret. Nu krydser jeg mine små tykke fingre for at det dejlige vejr fortsætter sommeren over...
En dejlig dag er ved vejs ende, nu vil jeg gå ind og kysse mine sovende prinser og hviske "jeg elsker dig" til dem - og så putte mig ind til kæresten min, og forsvinde ind i drømmeland.... Godnat derude i Bloglandet.....

3 kommentarer:

  1. Sikke et dejligt og hjertevarmt indlæg Therese - bliver helt glad på dine vegne :-)

    Sådanne dage, følelser og tanker er værd at notere ;-)

    SvarSlet
  2. Din lykke smitter, for hvor bliver man glad af at læse dit fine indlæg. Det er vigtig at huske på alle de gode ting man har og være lidt stolt af sig selv en gang imellem også.

    SvarSlet

TAK, fordi du giver dig tid til at skrive en kommentar - det gør mig glad.