onsdag den 10. februar 2010

Hvad et par håndører ikke kan føre til....

JEG ER TRÆT AF SNE - JEG SAVNER STADIG FORÅRET!
OG FARVER!
- Så er det sagt ;o)
Derudover er jeg faktisk rigtig glad! Sådan rigtig glad i låget!
Jeg er startet op på mit studiet (sygeplejerske), og det er FEDT! Det er det helt rigtige for mig det er jeg sikker på. Men! Det er edderbankeme også hårdt - HÅRDT, blev der sagt! Jeg skal jo læse, læse og læse lidt mere hele tiden. Og jeg skal ikke bare læse, jeg skal sgu også forstå ;o)
Men. Det. Er. Fedt! Jeg er vild med det.
Og i den anledning, var det at jeg fik den sindsyge idé at jeg da liiiige skulle køre i IKEA fredag aften, med halvsur lille dreng, og ret tålmodig veninde....
For nu skal mor her da have et kontor/kreaplads. Eller! I hvert fald et hjørne på drengenes værelse (sådan er det jo, når man bor i Dukkehuset - uden for meget plads!)
Så sådan blev det!
Og det er fedt! Det blev bedre end forventet, dog er det ikke helt færdigt endnu, men det er der og det er lige det jeg har manglet. Så nu kan jeg læse lektier, være kreamor og bare have mit helt eget hjørne - nøj, det er skøøønt......
Og så er der jo lige det, at jeg i dag er hjemme fordi Linus-barnet igen igen har feber og er lidt slatten - så jeg skal læse lidt op på det jeg mangler til studiet, og ellers skal vi bare være sofakartofler, så vi igen kan komme afsted i morgen - håbe håbe håbe.
Forresten så har jeg snydt - jeg har købt Magnus´ Darth Vader udstyr ! Øv, at jeg ikke fik det syet selv! Men jeg ved ikke hvornår jeg skal nå det, han skal bruge det i morgen -så jeg snød... Bedre held næste år...
Men jeg har købt et fint mønster til nogle lækre haremsbukser, som jeg vil sy til mig selv i lækkert lækkert stof, jeg har set hos Stof 2000...
Det glæder jeg mig til, at komme igang med....
God dag derude i Bloglandet....






2 kommentarer:

  1. Tillykke med din helt egen plads, hvor du bare kan boltre dig.
    Kigger mig lige lidt omkring på din blog.
    Kh Birthe

    SvarSlet
  2. Tillykke med din egen plads og ikke mindst studiestart. Jeg er på sidste år som sygeplejestud. og jeg elsker faget!

    God bedring til lillemanden :).

    Mvh,
    Synne

    SvarSlet

TAK, fordi du giver dig tid til at skrive en kommentar - det gør mig glad.