Kender I det der med, at vi på sæt og vis bare tager hver dag for givet?
At livet suser afsted, uden at vi overhovedet skænker det en tanke at vi er her på lånt tid?
I går var sådan en dag, hvor stregen lige blev trukket lidt for kraftigt op, og tankerne (og tårerne) fik frit løb...
Linus og jeg holdt fridag sammen, han skulle til lægen så vi tog en hyggedag.
På vej ind til lægen, ud af de små veje hvor vi bor, overraskes jeg af et islag under fygesne - og uden med sikkerhed at kunne sige hvad der egentlig skete, så snurrer vi i hvert fald rundt et par gange og lander oppe på en skråning.
Jeg forsikrer mig at Linus er ok - han forstod heldigvis på intet tidspunkt alvoren i det - så han syns det har været en tur i Tivoli.
Jeg er også selv ok - omend noget rystet.
Bilen derimod... Er knap så ok. Den er hentet af Falck, og er nu på værksted - det første bud lyder på at skaderne løber op i små 25.000.-............
I går eftermiddags gik det ligesom op for mig, hvor galt det kunne være gået - og jeg blev bange, rystede og tudede.
Jeg har grædt rigtig mange tårer det sidste døgn, og krammet mine børn og min mand.
Og været bange.
For puha, hvor kan der alt for hurtigt ske noget.
Heldigvis var der nogen der holdt hånden over os, men hvor mange liv har vi mennesker egentlig?
I dag er jeg hjemme. På sofaen. Jeg har ondt i ryggen. Jeg er bange for at køre bil igen. Jeg er bange for at der skal ske dem jeg elsker noget.
Jeg er bange, ked af det og chokeret.
Livet er skrøbeligt. Tag det ikke for givet!
Puha Therese! Godt der kun skete materiel skade. Men ja vi flyver afsted og ja tager livet og vores sundhed for givet. Er glad for at du er blevet hjemme og lytter til dig selv.
SvarSletkh Libbie
Det giver i hvert fald stof til eftertanke...
SletHold da op. Det lyder bestemt ikke som en rar oplevelse! Godt at hører at I alle er ok på trods af chokket. Og ja man skal ikke tage noget for givet. Tror lige jeg krammer min prinsesse en ekstra gang her til aften
SvarSletDet var en dum og træls oplevelse, som kostede mange tanker og tårer - og lidt mere ondt i kroppen end jeg var klar over...
SletGrim oplevelse, jeg kan godt forstå du er rystet :( som Libbie skriver, godt der kun skete materiel skade. Man er skrøbelig over for det uventede når man bevæger sig ud i et køretøj, det er noget jeg tænker på ret ofte - men jeg har heller ikke altid været vild med, at køre bil, måske hænger det lidt i en når man har haft såden et uheld.. kan ihvertfald tydeligt huske, da vi kørte galt en vinterdag da jeg var barn.
SvarSletFor første gang nogensinde, ønsker jeg bare at sneen forsvinder så jeg kan være tryg ved at køre igen... Jeg er mest bange når jeg kører med ungerne, er så skide bange for at der skal ske dem noget.
Slethåber du får mod på det. Kan godt forstå du er angst for, at skulle ud igen.. nogle små ture i dit tempo, så du lige kan få selvtilliden tilbage :) Håber i øvrigt du har fået kigget på din ryg, hvis den stadig er øm.
Slet