Blogger vs. Instagram?

I dag har jeg læst dette indlæg samt kommentarer, ovre hos Marolle.

Og det fik mig sådan til at tænke...
Tænke på hvilke forventninger vi egentlig går og har til vores egen og andres blogs.

Jeg har ikke - og har aldrig haft de store forventninger til min egen blog, og jeg har af flere omgange holdt blogpause, fordi jeg simpelthen mistede lysten til at skrive, jeg prøvede sågar med en ny blog - men aldrig fordi jeg havde en forventning til mig selv og bloggen.

Jeg har heller ikke de store forventninger til andres blogge - jeg kan godt lide hele pakken, at se smukke billeder, at læse om jeres liv, jeres børn og dyr, jeres kreative ideer og når livet gør lidt ondt. Jeg følger med fordi I fanger mig på en eller anden måde, og det er skønt. TAK for det.
Men jeg forventer ikke at I skriver 5,4 indlæg om ugen, og mindst kommer med 12 gode ideer til os læsere.... ;o) Ja, jeg sætter det på spidsen, for overdrivelse fremmer, som bekendt, forståelsen.

Men jeg synes det er en skam, når man sætter sine egne forventninger til bloggen så højt, at det ligefrem stresser en. At man ikke lige får skrevet det der indlæg, eller lige får kreeret lidt kreativt - fordi tiden ganske enkelt ikke er der. Fordi bloggen burde være det frirum, hvor man hygger sig, når tiden er til det.
Faktisk gør det mig trist, fordi langt de fleste af os blogger fordi vi har lyst, ikke fordi vi skal indfri andres forventninger!

En ting som tages op i kommentarfeltet er brugen af Instagram - som jeg i øvrigt selv bruger HVER DAG - og jeg er hooked.
Men det har selvfølgelig ændret på mængden af blogindlæg, ingen tvivl om det. Det er nemt, bekvemt og hurtigt. Og meget meget hyggeligt ;o)
Og selvfølgelig er det trist, at man kan trække en så skarp streg i sandet og påstå at det er Blogger vs. Instagram. Men igen tænker jeg, at det er der vi er, når hverdagen er travl, så er lette løsninger dejlige - og når vi har tiden til det, så er det fedt at lave lækre blogindlæg.

Jeg synes det er en skam at Marolle stopper/holder pause, men jeg forstår hende 100% og jeg håber DU finder overskuddet igen, og måske skruer lidt ned for dine egne forventninger, så bloggen igen bliver dit frirum og ikke en stressfaktor.