Det er så underligt!
Jeg sidder her mutters alene, i en tom lejlighed, ingen der kræver mig, ingen der larmer - intet! Kun mig!
Det er svært at vænne sig til, at Linus ikke lige om lidt sætter i et hyl ude i barnevognen, at jeg faktisk kan gøre som jeg vil.
Men også dejligt, super dejligt med lidt Therese-tid. Det er tiltrængt! Og så lige tid til at klare alle de hængepartier jeg ikke fik ordnet i barslen!
Nu vil jeg smutte i et laaaaangt, varmt bad - bare fordi. Jeg kan!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
TAK, fordi du giver dig tid til at skrive en kommentar - det gør mig glad.