mandag den 10. november 2014

Når MOR-hjertet sættes på prøve

Nogle gange får man virkelig ondt i MOR-hjertet ❤️💔 og så går det lidt i stykker.

Sådan har jeg haft det de sidste 14 dage.
Linus har været syg - sådan rigtig syg!
Så syg, at det krævede en indlæggelse på Skejbys børneafdeling.
Av!
I sådan en situation sættes MOR-hjertet på en prøve, for det er vigtigt at man er stærk for sit syge bare, for det efterladte barn derhjemme og for sig selv... Og det er ingen nem opgave, skulle jeg hilse og sige.

Jeg var så bange - når man pludselig står udenfor den hvide kittel, og ikke i den, så bliver man frygtelig bange - for man har en viden, der gør at tankemylderet bliver fuldstændig, helt og aldeles vanvittigt!

Jeg prøvede at være cool og bevare overblikket - men, helt ærligt så var Linus den eneste der var cool!
Han klarer hele forløbet med bravour - undersøgelser, blodprøver, rygmarvsprøve 💔 og drop. Han var så skide sej 💪
Og mor.... Hun var et tudefjæs! Især under rygmarvsprøven....

Linus har viral meningitis - som er den milde udgave af meningitis, da det er en virus og ikke en bakterie. Men Linus blev bare een ud af den lille procentdel, som bliver rigtig rigtig syg, og dehydreret.

Heldigvis er han næsten helt rask nu, klager kun en lille smule over hovedpine og er træt.
Nu er der så kun det flossede MOR-hjerte, som skal passes på så det kan blive helt igen. Det skal det nok blive, giv mig lige en uges tid ❤️



Med drop og væske løbende.








I bedring, popcorn og kakao til morgenmad


Lille, syge, tynde Linus 😔

onsdag den 4. juni 2014

RAMT!

Jeg blev ramt i dag.
Ikke sådan fysisk, vel.
Men sådan lige i solar plexus. 

En veninde fortalte om en 14 årige pige, som skal skifte skole fordi hun mobbes. Det bliver godt for hende. 
Hun berettede om hvordan pigen måler sin popularitet i `likes`på bla. Facebook og Instagram. At for hende er det popularitets-barometeret!
At hvis ingen, eller få `liker`, så har hun fejlet...

AV! 
Og mere av, da det faktisk ramte lige i plet hos mig.

Jeg er frygtelig bange for ikke at blive `liket´. Ofte ses det ikke, for jeg skjuler min usikkerhed ret godt - og kun dem der kender mig hudløst kan se hvornår jeg bliver usikker. 
MEN! Ikke desto mindre bor der en lille usikker pige inde i mig. En pige som er så bange for ikke at være god nok og ikke slå til.

Jeg er blevet meget bedre til at håndtere det med årene, og sige PYT.
MEN! I perioder måler jeg også mine popularitet. Især på Instagram.
Hvorfor har jeg kun 300 følgere, når andre har 8000?
Hvorfor er der kun 20 der liker mine billeder?
Er jeg virkelig så uinteressant?

Jeg stoppede sågar helt med at blogge, fordi der ingen aktivitet og kommentarer var.
Ergo var jeg bare ikke god nok! 

AV!
Tænk at jeg skulle blive så klog på mig selv i dag.

Heldigvis har jeg, ude i den virkelige verden, en fantastisk familie og de allerbedste venner som ´liker´mig for lige netop den jeg er. Og ikke for de billeder jeg ligger på et socialt medie, eller for et indlæg jeg skriver på bloggen.
De elsker mig for den jeg er, selv med morgenhår og sure tæer.
OG det er da det allermest vigtige her i livet!

Og de sociale medier, har også givet mig en håndfuld af de allerbedste veninder man kan ønske sig - og det er NOK for mig ;o)