Sorg

Jeg er i dyb sorg!
Vi har mistet vores højtelskede morfar.
Kræften vandt den ulige kamp.

Han åndede ud onsdag aften kl. 22.30.
Min mor, min søster, min onkel og jeg var alle hos ham.
Det havde vi været i 2 døgn - våget over ham, passet på ham, sagt vi elskede ham, grædt, grint og ventet.
Ventet på et uundgåelige...

Onsdag aften var det slut!

Jeg er glad og taknemlig over at vi fik lov at være hos ham, at han aldrig var alene. At vi alle fik sagt farvel. Eller næsten alle... Hans ældste søn, nåede desværre ikke hjem fra ferien...

Han vidste han var elsket, han vidste han vil blive savnet. Han vidste vi var der for ham.
Det er det vigtigste for mig!

Hilmlen er blevet en smuk og fantastisk stjerne rigere.

Ned

Nedstigning...
I et sort hul.
Det er der hvor jeg har været meget længe.
På vej ned!

Livet er hårdt, lige nu.
Sidder her på halvvejen og venter.
Ved ikke hvornår jeg - vi kommer videre.
Alt er i venteposition.
Jeg falder stadig lidt, til tider.
Men.
Ikke så stærkt som før.
Og nogle gange er det som om jeg falder op ad.
Især når solen skinner.

Men.
Det er svært.
Det gør ondt.
Ikke at vide hvor jeg er.
Hvor jeg er på vej hen.
Håber forår og sommer hjælper.
Vil selv klare det.
Skal nok komme op igen.
Lige nu ved jeg bare ikke hvornår.
Eller hvordan.

Klumpen i maven.
Tårerne der presser på.
Forsvinder det nogensinde?

Jeg prøver.
Jeg kæmper.
Jeg skal.
Nok komme op.
Lige nu er der bare meget langt.

Tænker meget.
Ved ikke hvad der skal ske med denne blog heller...
Har ikke lyst mere.

Nedstigning.
Håber snart det vender.
Til OPstigning................

Schyyy....

Vi hygger.
Slapper af, lever, er.
Det trænger vi til...