mandag den 27. september 2010

Så kan jeg lær´ det!!!

Magnus: Mor, jeg er størst, så jeg dør før Linus (lillebror.red)
Mor: Njaa, sådan kan man ikke sige. Bare fordi man er ældst er det ikke sikkert man dør først. Og Linus og dig skal jo først dø om maaaange år, så det skal du da slet ikke tænke på.
Magnus: Det skal du ikke blande dig i, jeg dør først - det har jeg selv aftalt med Gud !
Mor: !?!

Hvad svarer man lige til den ?

onsdag den 22. september 2010

.....Fordi jeg er heldig.....

Og det er jeg bare.
For i går var jeg sammen med 5 skønne piger, damer, høns samlet hos Karen, til hæklekursus. Jeg kender ikke mange med det overskud Karen har. Tusind tak for en rigtig hyggelig aften piger, som bød på spændende samtaler om rundsave, blogpolitiet og blog-etikette... Håber vi ses igen om 14 dage ;)
Og! Jeg fik hæklet et armbånd, men fotodok bliver der ikke noget af i dag - jeg er træt. Og! Jeg vil hellere bruge tiden på at hækle, og blive bedre - for det skal jeg bare. For det er så dejligt afstressende, og jeg trænger til at geare ned i dag.
Så god aften derude i Bloglandet.

mandag den 20. september 2010

Kender du den her ?

Jeg er tilfældigt faldet over denne fine side, hvor man kan printe diverse gratis mønstre.
Så hvis du ikke kendte den i forvejen, så værs´go ;o)

I morgen skal jeg på nybegynder-hæklekursus hos Karen, og jeg glæder mig til at få knækket hækle-koden ;o)
Har været ude at købe en hæklenål (kunne desværre ikke opdrive en fin clover-nål, så måtte nøjes med en i bambus), og garn så jeg er parat til start ;)

Her til aften sagde min kæreste: "der er rigtig gået husmor i dig, hva ? - du syr, bager og vil nu også lære at hækle... Men det er faktisk hyggeligt ;o)".....
Hmm... Tror nu nok, han synes det er kager og boller der er mest hyggelige....
Desuden så krydser jeg mine fingre i øjeblikket, for jeg er (måske) blevet lovet en Kitchen Aid røremaskine i kombineret jule- og fødselsdagsgave af mine forældre (min far skulle lige rådføres)... Åh, en sådan ville ikke alene pryde mit køkken, den ville varme mit husmoder-hjerte ;)

søndag den 19. september 2010

Brusebadsboller og kanelsnegle

Jeg er. VILD. Med den bog. (se mit forrige indlæg, hvis du ikke fatter en hujende hatfis)
Startede med at bage brusebadsboller til alle drengene i morges, de vakte stor jubel.
Og nu jeg var i gang - kunne jeg ligeså godt fortsætte med kanelsnegle - Uhm.
Jeg siger det en gang, og kun en gang.
K.Ø.B den bog - den er fantastisk ;)

Og så lige lidt børnepral (så er I advaret ;o))
I morges da Linus vågnede, var hverken far eller jeg hurtige nok til at komme ud af fjerene - hvad gør sønnike, som sover i en juno-seng, så ?
Jo, han løfter såmænd bare tremmen op selv, og kravler ud af sengen - og kommer trippende ind i soveværelset med et stort smil og siger "Heej Muar" ;)
Han er sgu da lidt sej, ikke ?

lørdag den 18. september 2010

Et godt kup

har jeg gjort i dag, efter min helt egen mening ;)
Fandt nemmerlig denne bog, til 69,95,- i den lokale Kvickly.
Se, det er hvad jeg kalder et godt tilbud...


Håber I har en dejlig weekend derude i Bloglandet ;o)

tirsdag den 14. september 2010

Havregrød

Er normalt ikke noget jeg spiser frivilligt.
Men! Når jeg nu ligger underdrejet med F*****G influenza. OG! Ovenikøbet har en søn med omgangssyge. Ja. Så tyr jeg til det. Jeg gemmer det bag revet æbler og sukker. For jeg er altså ikke vild med det. Magnus ønskede det til frokost, så jeg måtte forlade sengen - syns det krævede lidt mandsmod.
Og nu ligger jeg her også igen.
Nu jeg vil trække stikket ud igen, for min krop er ikke samarbejdsvillig. Hovedet dunker og jeg er træt, træt, træt.
God dag derude i Bloglandet.

mandag den 13. september 2010

Krea-syslerier

Jeg har studiedag. Og burde nok læse, men i dag trak symaskinen det længste strå.
Jeg havde et par bestillinger, som skulle laves.

En mobiltaske til min morfars doro.
Ja ja, bare fordi man er 82, kan man godt være med på moden ;)


Sengetøj til Niecens bamse.

Lige et billede af et super bagagerums-fund,
2 sæt sengetøj i fin stand til 25,-

God dag derude i Bloglandet.

fredag den 10. september 2010

Go´nat morgenmad i sengen

I nat skal jeg arbejde. På sygehuset hvor jeg er i praktik.
Jeg. Glæder. Mig.
Spekulere over om jeg mon kan holde mig vågen.
Sidder i sengen, og skal sove. SOVE - midt på dagen ? Det gør og kan jeg kun hvis jeg er syg - eller har tømmermænd, men det er jo en slags influenza, ik ?
Har lige spist go´nat morgenmad, efter at have tilbragt 2! stive timer på et Opel værksted, fordi en åndsvag motorlampe lyste i bilen... SUK!
Og nu. Skal jeg så sove. Eller i hvert fald prøve på det. For når kl. er 14 - så kommer drengerne hjem, og dem skal jeg jo også være sammen med. Så må jeg også sove lidt i aften, eller hvad ? Behøver jeg det ? Der kommer jo Ghost på TV2 - I ved den der skønne film med Hr. Swayze i topform... Den vil jeg jo gerne se. Jeg kan vel sove i morgen, eller ?
Nu skal jeg i hvert fald sove... Eller. Jeg kunne jo. Lige. Læse lidt. Tjekke blogs. Hænge vasketøj op ?? Nej, jeg må hellere... S.O.V.E.
Go´nat-dag.

Så får I da lige et billede af Go´nat morgenmaden:
Blåbær/tranebær yoghurt m. rosiner, mandler og banan.
MUMS!

tirsdag den 7. september 2010

Velkommen til 7.B

Og nej, jeg er ikke blevet klasselærer eller sådan noget.
Derimod har jeg netop læst dette indlæg.
Jeg er chokeret! Dybt. Chokeret!
For fanden, de damer og herrer - er det sådan vi behandler hinanden her i Bloglandet ?
Er vi ikke kommet videre end til 7.B ?
For. Hvis. Det er sådan. Det forholder. Sig.
Så tror jeg nok, jeg må overveje min fremtid her.
Nej. Jeg er ikke sur - jeg er skuffet. Dybt skuffet!

søndag den 5. september 2010

BANG!

Så ramte hverdagen med 520 km i timen.
Wow. Jeg. Er. Træt, med træt på.
Jeg er startet i praktik på P7, som er en medicinsk sengeafdeling.
OG! Det er bare. Så spændende. Altså heeeelt vildt fedt.
Jeg er vild med det, jeg elsker at jeg er i gang med denne her uddannelse.
Men. Jeg. Gad sgu godt. At man ikke. Blev så træt ;o) Og skulle så tidlig op.
Drengene er også trætte. På den gode måde - heldigvis. Men det kræver også lige en tilvænning igen at skulle op kl. 06.15... Det er altså tidligt!
Især. Når man har holdt sommerferie i 2!!! måneder ;)
Dog syns jeg faktisk at det er dejligt at være igang igen - energien vender tilbage, og humøret bliver bedre.

"Jeg holder af hverdagen, mest af alt holder jeg af hverdagen.." Dan Turell