mandag den 26. april 2010

Den der leg....

Jeg må jo desværre sande at det ikke har væltet ind med tilmeldinger til min Gave-leg :(
Så nu får I lige en sidste chance, for at være med - der mangler 1 deltager.
Hvis ingen har meldt sig inden kl. 20 nul dut i aften, så er Lui den eneste deltager i denne omgang.

torsdag den 22. april 2010

Så er det nu!

Tjek lige en lækker Gave-kage ;o)



At jeg søsætter den næste omgang "Gaver på vandring".
Jeg har taget de nye regler til mig, hvor man sender en gave retur til den man fik en fra - i dette tilfælde Krudtuglensmor - så Christina er du sød at sende mig din adresse ?

Så de 2 første der melder sig på indlægget her, modtager en gave fa mig - I skal så sende en retur til mig, og derefter sende legen videre til 2 andre.... Og sådan fortsætter, og fortsætter og fortsætter det.... ;o)

Kom frisk ;o) Smid et indlæg her, og send jeres adresse på Tess@stofanet.dk

tirsdag den 20. april 2010

Nærmere introduktion er vist unødvendig.... (klik på billedet, hvis det skal være større)

EFTERLYSNING!

Kan det virkelig passe, at der ikke sidder en af jer skønne bloggere derude i Bloglandet, som har et stykke fedt retrotapet i str. 35x35 cm jeg kan købe, bytte eller få ??????

Jeg skal bruge det til min ny-indkøbte skammel....

søndag den 18. april 2010

Weekend & en efterlysning...

En skøn weekend lakker mod enden...
Her har den stået på udeliv, besøg hos olderne, besøg hos bedsterne og loppemarked.
Der var lidt guld at hente på Ro-klubbens lokale loppemarked :

En skøn taburet til 25,- tanken er at den skal males, og beklædes med tapet på sædet.
MEN! Jeg ejer intet tapet! :(
Så hvis der er én af jer skønne blogdamer som vil forære, bytte eller sælge et stykke skønt retrotapet til mig, så sig endelig til. Stykket skal være 35x35 cm. Jeg bliver frygtelig glad for det ;o)

Udover den blev det til lidt kongeligt porcelæn - en vase + fad (askebæger) i fajance aluminia til den nette sum af ...... 70 (!) kr for BEGGE DELE!!! Et fantastisk kup, efter min mening....
En dug fra Sødahl, et dynebetræk (som skal bruges til gardiner i Kolonien), 2 håndarbejdshæfter med intakte mønstre i og et stykke skønt trække-legetøj (som jeg tror er en Brio-ting (ud fra farverne) - men klistermærket er desværre pillet af).
Dejligt med gode fund....

Så var jeg så heldig forleden dag, at vinde i Muselbergs Lynaway, en skøn broderet Babuska.
Og med i pakken var lige 2 skønne broderede svampe, TUSIND TAK, Julie ;o)


Jeg har endelig modtaget mine "navnebånd", som skal syes på de ting jeg laver...
MagLinus er en kombi af mine drenges navne (Magnus & Linus) ;o)
Jeg er glad for resultatet, som er fra Ikast Etiket.

Gave-legen sættes igang i løbet af ugen, så hold øje hvis det er noget for dig.... ;o)


onsdag den 14. april 2010

Gaver

Gave-modtagerne har vist alle modtaget deres gave, så nu kan I andre også få at se hvad jeg har sendt:
Valget faldt på et armbånd m. knaplukning.


Håber I bliver glade for det ;o)

Ny Gavevandring på vej, så hold øje med bloggen hvis du ønsker at deltage.

tirsdag den 13. april 2010

Så meget for det der forår....

Kender I det der med, at man forbinder forskelligt mad, med forskellige årstider ?
Hmm.... Det gør drengene her i Dukkehuset åbenbart ikke !!!

Jeg elsker når det bliver forår, solen skinner og man har mest lyst til lette retter som salat, koldskål og GRILL GRILL GRILL ;o) Jeg elsker at grille....

Og i dag har jeg sukket efter koldskål hele dagen. MEN! Så kom drengene hjem. OG inden jeg nåede at foreslå noget som helst, så blev der sagt! "MOR! vi vil have ********* til aften !!!

DET fik de så:



JEG drømmer bare videre....



mandag den 12. april 2010

Sneak-peak

ENDELIG!
Blev der et roligt øjeblik til, at færdiggøre gaverne til denne omgang Gavevandring.
Så Frk. Turkis, Strandslottet og Bournonville: pakkerne er på vej ;)

Her kan I lige få et lille "sneak-peak":

Jeg søsætter snart endnu en Gaveleg, og jeg hopper også på bølgen og tager de "nye" regler i brug.
Men mere om det senere....

God dag derude i Bloglandet.

lørdag den 3. april 2010

Barselsgaver...

I går var vi på barselsbesøg hos et vennepar, og suk for en lækker baby....
Åh, jeg bliver så skruk, når jeg holder sådan et bette myr i mine arme ;o)

Og der skulle selvfølgelig uddeles gaver, så jeg havde haft godt gang i maskinen:


Et tæppe til den lille prinsesse


Og bukser til den stolte storesøster.
HVILKEN FRYD af få lov at sy i lyserødt og lilla ;o))))

I dag er mit hoved fyldt med snot, halsen er ru og jeg er træt træt træt.
Linus har kastet op, og været ked af det i nat - så søvn kunne jeg kigge langt efter...

Til jer der er med i min Gaveleg, jeg satser på at få gaverne færdige i næste uge, og så kommer de afsted med posten...

Fortsat god påske derude i Bloglandet.
Jeg nyder at solen skinner her ;o)

torsdag den 1. april 2010

Opgaven er færdig....

Og det er fa***e skønt!!

Nu står den på hygge med familien, fødselsdag, bytur og babybesøg i påsken ;o)
I dag skal jeg sy baby-tæppe og storesøster-bukser til en barselsgave. Og så skal min veninde og jeg med drengene i skoven (hvis det holder tørvejr) - mens Thomas laver bil... Så der er nok at komme i gang med.

God Påske derude i Bloglandet.