Det har jeg savnet...

...Det der med at sidde en aften, helt rolig - og spise, sludre, sippe vin og nyde freden ;o)
Og det skal jeg i aften, med 2 dejlige veninder - helt uden mand & børn....

Trænger til, at kun at at være optaget af MIN mad, og ikke multitaske mens jeg spiser - mon ikke alle mødre, er gode til det ?
Vi kan : spise vores egen mad, fordre den mindste, skære den stores mad ud, skåle med gæsterne, konversere med sidemanden og endda komplimentere værtindens mad/påklædning/nye sofa på én og samme tid ! Har jeg ikke ret, kvinder ???
Vi er sgu seje !!!

Men det der med at fordybe sig i måltidet, vende verdenssituationen - uden at skulle tørre fedt-fingre, snottude eller andet imens - og bare være Therese ! Og ikke nogens mor, kæreste, kogekone.... - Det savner jeg! -

Men faktisk syns jeg nu også vores måltider herhjemme er ret hyggelige, vi sludrer om hvad Magnus har lavet i Børneren, og nusser med Linus - og høre til Thomas´ dag, mens vi alle nyder maden - inden dagen suser videre omkring ørerne på os....

Kender I det ?

Man tror man har Verdens Bedste Veninde.



Men man tager så frygteligt fejl!



Den som jeg har kaldt min bedste veninde igennem 13 år - har stukket mig som groft i ryggen, at jeg faktisk er gennemhullet - og min ryg er altså ikke lille og net, nærmere stor og bred!



Og jeg er ikke vred !!! Jeg er skuffet !!!

Så skuffet at jeg ikke engang gider tude over det, har bare lyst til at brække mig ud over hende.

"Mor, kommer man i fængsel, hvis man..."

Magnus på 3 er MEGET optaget af begreber i øjeblikket - og især de store, tunge begreber som død og frihedsberøvelse.

Han kan spørge tusinde gange om dagen, om man dør af dit og dat og dut - eks. hvis han kommer til at tabe sin gulerod på gulvet "dør jeg nu, hvis jeg spiser den beskidte gulerod ?" (det skal lige siges, at vores gulv ikke er specielt beskidt ;0)
Eller hvis han kommer til at skubbe til Linus "dør Linus nu, når jeg rammer ham der ?" Vi bruger rigtig mange timer på at forklare at man ikke bare sådan dør, det er noget der sker når man bliver meget gammel, eller meget syg.
Og vores pædagogiske evner, kom da også på prøve da vi var til barnedåb og Magnus ser en meget gammel og rynket dame med rollator på vejen ud af kirken - han går hen til hende, kigger op på hende og siger så : "du er meget gammel, du dør snart!!!!" Ja, så er det sgu om at finde en grimasse der kan passe.... *LOL*

En anden ting der optager ham, er det med at komme i fængsel - det der med at man bliver låst inde. En dag jeg dyttede af en anden bilist sagde Magnus "Mor, nu kommer du altså i fængsel, for det der er forbudt"
Han er også bange for at han kommer i fængsel, når han f.eks er uartig herhjemme - hvis vi skælder ud, siger han bagefter "kommer jeg nu i fængsel ?"...

Altså virkelig store begreber, der fylder i en lille mands hoved......

Hvor gik tiden hen ?

Så kan man så spørge sig selv, om tiden går for stærkt - når ens søn på 9 mdr, kravler op i sofaen, sætter sig på knæ og går i gang med at fortære storebrors makrelmad...
HVOR BLEV MIN BABY AF ???

Tiden flyver altså af sted, med to skønne poder i huset - men at tiden med barn nr. 2 skulle gå så hurtigt, det ville jeg godt have vidst - for så ville jeg nok have brugt mere tid på fordybelse, eller ville jeg ?

Blogger - hvad skal det nu til for ?

Hvorfor begynder man egentlig at blogge ?
Og hvorfor hopper jeg nu med på denne trend ?

Hmm... Mine tanker omkring det at blogge, er nok noget med at få nedskrevet sine tanker, holdninger og bekymringer - og så få lidt feedback på det.
Men hvad ved jeg egentlig om det ? Og hvordan kan jeg tillade mig at tro, at nogen gider at bruge tid på at kommentere på mit nedskrevne ævl ?

Ja, jeg kan jo bare håbe - at jeg bliver god til at blogge - hvis ikke, så er det i hvert fald afprøvet....